Pinned post
Danmarks Fængsler har totalt mørklagt RIS – systemet, der har registreret 589 personer, herunder politiske aktivister uden deres viden.
Jeg har fået afslag på aktindsigt i selve datamodellen til Radikalisering Information System (RIS). Styrelsen mørklægger heledokumentet efter offentlighedslovens § 33, nr. 1 med den begrundelse, at det er “fortrolige tekniske og licensmæssige diskussioner af et kritisk internt system”, som kan bruges til at planlægge et angreb.
Jeg er hertil også blevet oplyst om at Danmarks Fængsler har brugt samme begrundelse til at afvise de aktindsigtsbegæringer, som andre personer har indsendt på de andre dokumenter fra den aktliste, som jeg offentliggjorde.
Så der er sandsynligt tale om en total mørklægning af alle dokumenter i sagskomplekset.
Problemet er, at begrundelsen er generel og hypotetisk. Der er ikke påvist en nærliggende fare – som både lovens forarbejder og Ombudsmandens praksis kræver (se bl.a. FOB 2023-23 og FOB 2016-17). En datamodel er ikke automatisk en angrebsmanual.
Danmarks Fængsler har heller ikke lavet en meroffentlighedsvurdering, selvom det er et lovfæstet krav jf. Offentlighedslovens §14, især når der er tale om her, hvor sagen har offentlighedens interesse.
Dette sker midt i en undersøgelse af RIS (Radikaliserings Informations System). Systemet har ifølge styrelsen selv registreret 589 personer siden 2017. Blandt dem er ikke-voldelige aktivister som Lars Krag Andersen, Kent Nielsen og Uwe Max Jensen – alle uden at være blevet orienteret om registreringen.
Når en myndighed opretter et internt register over mennesker, den opfatter som politiske modstandere, og samtidig blokerer for indsigt i, hvordan systemet er bygget og hvilke data det indeholder, så er det et problem for både åbenhed og retsstat.
Jeg har klaget. Hvis styrelsen fastholder afslaget, går sagen videre til Justitsministeriet.
#RISgate #aktindsigt #dkpol #dkmedier
Jeg har fået afslag på aktindsigt i selve datamodellen til Radikalisering Information System (RIS). Styrelsen mørklægger heledokumentet efter offentlighedslovens § 33, nr. 1 med den begrundelse, at det er “fortrolige tekniske og licensmæssige diskussioner af et kritisk internt system”, som kan bruges til at planlægge et angreb.
Jeg er hertil også blevet oplyst om at Danmarks Fængsler har brugt samme begrundelse til at afvise de aktindsigtsbegæringer, som andre personer har indsendt på de andre dokumenter fra den aktliste, som jeg offentliggjorde.
Så der er sandsynligt tale om en total mørklægning af alle dokumenter i sagskomplekset.
Problemet er, at begrundelsen er generel og hypotetisk. Der er ikke påvist en nærliggende fare – som både lovens forarbejder og Ombudsmandens praksis kræver (se bl.a. FOB 2023-23 og FOB 2016-17). En datamodel er ikke automatisk en angrebsmanual.
Danmarks Fængsler har heller ikke lavet en meroffentlighedsvurdering, selvom det er et lovfæstet krav jf. Offentlighedslovens §14, især når der er tale om her, hvor sagen har offentlighedens interesse.
Dette sker midt i en undersøgelse af RIS (Radikaliserings Informations System). Systemet har ifølge styrelsen selv registreret 589 personer siden 2017. Blandt dem er ikke-voldelige aktivister som Lars Krag Andersen, Kent Nielsen og Uwe Max Jensen – alle uden at være blevet orienteret om registreringen.
Når en myndighed opretter et internt register over mennesker, den opfatter som politiske modstandere, og samtidig blokerer for indsigt i, hvordan systemet er bygget og hvilke data det indeholder, så er det et problem for både åbenhed og retsstat.
Jeg har klaget. Hvis styrelsen fastholder afslaget, går sagen videre til Justitsministeriet.
#RISgate #aktindsigt #dkpol #dkmedier