Troels Lund Poulsen

Politikere bliver kaldt »jødiske agenter«. En mand med kalot omtales som »en billig jødisk kvindes sidste uægte barn«.

Det er eksempler på antisemitiske opslag, som en pakistansk mand, der står til at få dansk statsborgerskab, har delt på Facebook.

Alligevel står han på regeringens liste over mennesker, der skal have dansk statsborgerskab.

Det er uacceptabelt. Det tog Venstre ganske kort tid at finde mandens opslag, hvorefter vi gjorde Berlingske opmærksom på sagen. Berlingske beretter nu, at manden dårligt nok kan tale dansk.

Hvordan er han kommet i betragtning til dansk statsborgerskab?

Et dansk statsborgerskab er ikke noget, man bare skal have. Det er et privilegium, der forpligter.

Det skal være forbeholdt mennesker, der respekterer vores demokrati, vores frihedsrettigheder og vores grundlæggende værdier.

Man skal naturligvis ikke kunne blive dansk statsborger, hvis man spreder had mod jøder og vender ryggen til de værdier og det menneskesyn, vores samfund bygger på.

Det er regeringens ansvar at sikre, at de ikke giver dansk statsborgerskab til mennesker, der grundlæggende vender sig mod det danske samfund.

Det ansvar lever den røde regering ikke op til.

Det amerikanske midtvejsvalg giver grund til optimisme!

Amerikanerne har sendt et stærkt og vigtigt signal i nat. Med Demokraternes flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus bliver der nu skabt et nyt politisk udgangspunkt i USA.

Det giver håb om mere stabilitet efter to år med politisk uro og uforudsigelighed.

Det har vi brug for.

For uanset, hvad man mener om Donald Trump, er USA fortsat en af vores vigtigste allierede. Med krigen i Ukraine og en verdensorden under hastig forandring har vi brug for et stærkt transatlantisk samarbejde.

Derfor glæder det mig, at de politiske kræfter, der ønsker et tættere samarbejde med Europa og fortsat støtte til Ukraine, har fået et markant rygstød ved nattens midtvejsvalg.

Forhåbentlig kan det styrke samarbejdet om vores fælles interesser og værdier.

Det vil være godt for både Vesten, Europa og ikke mindst hele Kongeriget Danmark.

Men valget har også sendt et andet vigtigt signal.

Hverdagsøkonomien har fyldt rigtig meget i den amerikanske valgkamp. Priserne på dagligvarer, energi og alt det, der skal til for at få folks dagligdag til at hænge sammen.

Og det er ikke kun i USA, at den dagsorden fylder.

Overalt i den vestlige verden oplever mange, at pengene ikke rækker så langt som tidligere.

Det skal vi som politikere tage meget alvorligt.

Derfor vil vi i Venstre fortsætte arbejdet for at gøre det billigere at være dansker ved at arbejde for lavere skatter og afgifter.

Du fortjener at beholde flere af dine egne penge.

Og uanset om man bor i USA eller Danmark, skal man kunne mærke, at det kan betale sig at arbejde og tage ansvar for sit eget liv og sin familie.

Regeringen vil indføre en snigerskat. Det er en rigtig dårlig ide.

For regeringens snigerskat rammer helt almindelige danskere, der går på arbejde. Ja, faktisk rammer den alle danskere.

Men de danskere, der tjener mindre end 58.000 kroner om måneden – altså langt de fleste danskere – vil blive ramt ekstra hårdt.

Det er svært at forstå. For regeringen siger, at den vil gøre det billigere at være dansker, og derfor har den fremlagt en skattereform.

Men det er en meget lille reform. Faktisk den mindst ambitiøse skattereform i årtier, og samtidig vil regeringen så indføre snigerskatten.

Det er en snigerskat, fordi den snigende får skatten til at stige, uden at skattesatserne behøver at blive ændret.

Den røde regering vil nemlig fastfryse alle beløbsgrænser i skattesystemet. Det betyder, at danskerne år for år kommer til at betale mere i skat, alene fordi lønningerne stiger.

Så selvom regeringen lægger op til at sænke nogle skatter, vil danskere med en månedsløn under 58.000 kroner samlet set komme til at betale mere i indkomstskat i de kommende år.

En almindelig børnefamilie risikerer at skulle betale mere end 4.500 kroner mere om året, og en enlig forsørger med to børn skal af med mere end 3.000 kroner.

Det er den helt forkerte vej at gå. For det skal kunne betale sig at arbejde. Og danskerne skal have lov til at beholde flere af deres egne penge.

Det kæmper vi for i Venstre.

For det er dine penge. Ikke statens.

De røde partier vil lade din lokale tømrer, smed og cykelhandler finansiere deres løfter.

Jeg har tænkt længe over det, og jeg forstår det simpelthen ikke.

Som en af de få fornuftige ting ønsker regeringen at sænke selskabsskatten. Men regeringspartierne har så mange dyre løfter, de skal finde penge til, at virksomhederne nu selv skal betale for den skattelettelse, regeringen har lovet.

Og helt konkret vil regeringen sænke momsbetalingsfristen for de små og mellemstore virksomheder og de nystartede iværksættere til 20 dage.

Det vil kort sagt betyde, at virksomhederne fremover skal afregne moms til staten 40 dage tidligere end i dag. Ofte vil virksomhederne skulle betale momsen, inden kunderne overhovedet har betalt for det arbejde, der er blevet udført.

Hvad gør de så? Trækker på kassekreditten? Udskyder en investering? Eller dropper en ansættelse?

Regeringen mener, det vil indbringe 500 millioner kroner. Penge der kommer ind, fordi staten får pengene i kassen tidligere, samtidig med at de små og mellemstore virksomheder kommer til at stå og mangle likviditeten. Det bliver dyrt og besværligt for virksomhederne – og det får konsekvenser. For det bliver sværere at drive virksomhed.

Desuden er der noget grundlæggende urimeligt ved, at staten vil have virksomhederne til at betale hurtigere, når det offentlige ikke engang altid selv betaler sine regninger til tiden.

Staten skal ikke bruge danske iværksættere og din lokale smed, tømrer eller cykelhandler som sin kassekredit!

I Venstre kæmper vi derfor benhårdt for, at de forkortede momsfrister bliver droppet.
Det er nemlig fuldkommen idiotisk, og det er en decideret erhvervsfjendsk politik, som den røde regering lægger op til.

Hvis du eller din virksomheder bliver ramt af de momsfrister, hører jeg meget gerne din historie, for der er behov for at sætte fokus på det.

VI SKAL BEKÆMPE PUTIN. IKKE DRIKKE KAFFE MED HANS AMBASSADØR!

Jeg troede faktisk, det var en dårlig joke, da jeg læste det.

Folketingsmedlem Jacob Harris har på eget initiativ besluttet, at han vil mødes med den russiske ambassadør i København.

Det er den helt, helt forkerte vej at gå, og det gør mig faktisk rasende.

Mens russiske missiler regner ned over ukrainske byer, mens uskyldige civile bliver dræbt, og mens Rusland fører hybridkrig mod Danmark og vores allierede, mener et dansk folketingsmedlem åbenbart, at tiden er inde til at sætte sig til bords med Putins repræsentant.

Har Jacob Harris fuldstændig glemt, hvem vi har med at gøre?

Vi taler om et brutalt regime, der har angrebet og invaderet et europæisk land. Et regime, der truer vores sikkerhed, forsøger at splitte Europa og ikke skyr nogen midler for at nå sine mål.

Og så vælger et dansk folketingsmedlem helt frivilligt at opsøge den russiske ambassadør. Hvad forestiller han sig egentlig? At Putin ændrer kurs efter en hyggelig snak over en kop kaffe?

Selvfølgelig skal Danmark have diplomatiske forbindelser til Rusland. Men der er himmelvid forskel på nødvendigt diplomati og på at opsøge repræsentanten for et regime, der truer vores sikkerhed.

Det sidste er efter min mening en helt forkert prioritering.

For det her handler om, hvilke signaler vi sender; Til Putin, til vores allierede og ikke mindst til de ukrainere, der hver eneste dag kæmper for deres frihed og vores frihed.

Danmark skal stå skulder ved skulder med Ukraine. Vi skal opruste vores forsvar. Og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at lægge pres på Putin og hans regime.

Det gør man ikke ved at drikke kaffe med hans ambassadør. Det burde være indlysende for alle.

/ Troels